Hvem er vi ?
Mor, Trine, som tit går under dæknavnet “Lille mor”, da hun er den mindste af os. Egentlig er hun kedelig, men også klodset. Hun har bl.a. brændt en kagedåse med julebag af på sit induktionskomfur.
Datter, Simone, som går under dæknavnet Mone, bare fordi det er nemmere at sige. Hun er den mest kreative af os og har altid en god quiz eller gode forslag til arrangementer, fester eller gaveindpakning.
Datter, Malene, som bliver kaldt “Malls” eller “Malle”. Hun er mesterkokken og laver tit spændende mad. Hun er også meget kreativ med tegning, maling og små finurligheder på gavepakker.
Sidst og mindst, William. Stammens yngste og eneste mandfolk her. Han er Simones søn og holder os alle beskæftiget med leg og køreture i tog, som er det vildeste i øjeblikket.
Måske burde vi også nævne Divaen… Hendes borgerlige navn er Bailey og er egentlig familiens hund, men hun opfører sig som en diva. Hun er vild med at tage lur på gulvet i solen, i lænestolen, i sengen og en sjældent gang i sin hundekurv.
Lige nu er her ikke så meget, men når vi bliver bedre til at finde ud af denne verden, kommer der meget mere.